Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsens medlemmer i skoleåret 23/24

Åbn alle
Skolebestyrelsens Principper
Åbn alle
  • Antimobbestrategi

    Antimobbestrategi
    Mobning er en kompleks sag kan foregå både blandt børn, unge og voksne. Mobning er ikke udelukkende knyttet til den/de der mobber eller den/de der bliver mobbet. Mobning er knyttet til gruppen og omfatter også tilskuere og medløbere.

    Mobning kan være direkte og synlig ved f.eks. udstødelseshandlinger eller direkte forfølgelse. Det kan være, hvis en person gentagende gange bliver slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på de sociale medier.

    Det kan også være den mere tavse form for mobning, som kan være skjult udelukkelse, f.eks. hvis kammerater/kollegaer går, når en bestemt person kommer, vender øjne, hvisker.

    Mobning handler om en magt-ubalance, som finder sted i et fællesskab, hvor alle har ret til at være og er nødt til at være, f.eks. i skolen.

    Mobning og chikane på nettet, digital mobning, hænger ofte sammen med mobning, som foregår på f.eks. skolen eller et andet fællesskab.

    Digital mobning
    Digital mobning giver nye muligheder for, at den/de mobbede kan opleve utryghed og uvished døgnet rundt – hvem har set hvad, f.eks. billeder og beskeder? Hvem er afsender? Mulighed for overskridelse af personlige grænser kan nemt opstå.

    Vi bruger billeder mere og mere – og hurtighed på delingstasten gør, at vi først efterfølgende kommer til at tænke os om.

    Både i skolen og hjemme er vi nødt til at hjælpe vores børn og hinanden med, hvordan vi færdes på nettet, således, at vi lærer at begå os på nettet på en sund og etisk forsvarlig måde.

    Vi vil i de tilfælde, hvor vi bliver gjort opmærksom på eller oplever mobning, lave en plan for, hvordan vi får stoppet mobningen. Planen laves i tæt samarbejde mellem de involverede parter. Det vil ofte være vores AKT-vejleder, der er tovholder for denne plan.


    Begrebsafklaring
    Vi arbejder ud fra følgende begreber og definitioner, som vi først vil sætte ord på:

    Konflikt:
    ”Uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper, i modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige”.

    Drilleri:
    ”Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt.”

    Generende drillerier:
    En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Kan have elementer af mobning i sig og er derfor et vigtigt forvarsel om mobning.

    Mobning:
    ”En person er mobbet eller plaget, når han/hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer på et sted, hvor den mobbede er nødt til at være”.

    Ved negative handlinger kan der være tale om: Direkte fysisk vold, skub, slag, spark osv. Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting både i tale og skrift, herunder via sms’er, mails og andre sociale elektroniske medier (f.eks. Facebook).

    Handlinger uden ord kan være ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen, rulle øjne eller ved at irritere eller såre.

    Mobning er først og fremmest kendetegnet ved, at magten er skævt fordelt mellem de involverede – mobning er derfor ikke en konflikt og kan ikke behandles som en sådan.

    Den forebyggende indsats
    Forskning peger på, at det er vigtigt, at forebyggelse tager afsæt i en inkluderende og fællesskabsorienteret tilgang, der ikke blot fokuserer på foragt for den/de, der mobber, men som producerer værdighed og mulighed for deltagelse og medansvar for alle parter.

    Mobning kan ikke forebygges ved at fokusere på enkeltindivider, men skal forebygges ved at udnytte fællesskabets inkluderende kræfter. De voksne har et særligt ansvar i forhold til at sige fra over for mobning, blandt andet ved at reagere på det, når det foregår indenfor egne rækker. Således er trivsel og social opførsel blandt de voksne meget afgørende for en mobbefri kultur for de børn og unge, som vi har ansvaret for.

    På Stavnsholtskolen er vores omgangstone præget af ligeværd, anerkendelse og gensidig respekt. Vi har en uformel tone og prioriterer trivsel for personalet højt. Vi er klar over, at det er de voksne, der har ansvaret for, at der gøres noget ved mobning, når det opdages.

    Som forebyggelse bruger vi f.eks. klassemøder, Fri for mobberi og ART til at bygge op om trivsel.

    Vi har fokus på trivsel og fællesskab på vores forældremøder, idet vi er klar over, at forældres tilgang til mobning er af meget afgørende betydning. Vi taler om forældre som den usynlige klassekammerat, som har en afgørende, vigtig rolle i forhold til at tale alle børn ind i fællesskabet. Forældre kan i meget høj grad præge stemningen om klassen, personalet og enkelte børn, både i ekskluderende og inkluderende retning. Forældre er meget betydningsfulde rollemodeller som deres børn identificerer sig med, iagttager og lærer af.

    Det er her også meget vigtigt, at de voksne, herunder forældre, involverer sig i, hvordan børn opfører sig på nettet – idet de tekniske færdigheder hos børn kan være én ting, men den kritiske og modne dømmekraft noget ganske andet.
    Lærerne og pædagoger arbejder med mål for klassernes trivsel og fællesskab, herunder retningslinjer for god klasseledelse, der sikrer et trygt læringsmiljø for alle elever og personale. Det er afgørende, at personalet og ledelsen jævnligt reflekterer over egen og kollegers praksis i forhold til at vedligeholde og udvikle en inkluderende skole- og klassekultur.

    Antimobbehandleplan
    Når et klasseteam eller andre bliver opmærksom på en elev, som bliver udsat for mobning eller mobbelignende adfærd, påbegyndes en mobbehandleplan i samarbejde med ledelsen.

  • Principper for dannelse af nye 0. klasser

    Ved sammensætning af nye 0. klasser er det skolens opgave at danne klasser, der er velfungerende fra 0. til 9. klasse.

    Skolen tilstræber at:
    • klasserne får et lige stort elevtal
    • kønsfordelingen er lige
    • børn fra skoledistriktets forskellige boligområder er ligeligt placeret i alle klasserne
    • klassesammensætningen sikrer så brede kammeratskabsmuligheder i forhold til
       fritidshjemsplacering/tiden efter skole, som muligt
    • børn med kendte særlige behov er ligeligt placeret i alle klasser

    Forud for sammensætningen af 0. klasserne sker der en overlevering fra afgivende børnehaver til skolen. Klasserne sammensættes af skolen ud fra ovenstående samt ud fra en pædagogisk vurdering.

    Forældreønsker kan kun omfatte eget barn, og kan ikke vedrøre den konkrete klasseplacering og vil generelt være underordnet de øvrige principper.

    Det er skolens ledelse, der beslutter klassedannelsen, som meddeles forældre inden d. 15. juni.

    Hvis der viser sig betydelige uhensigtsmæssigheder i klassedannelsen inden for den første periode af skoleåret, kan skoleledelse, i samråd med berørte forældre, foranledige mindre ændringer i klassedannelsen.

  • Forretningsorden for bestyrelsen

    Skolebestyrelsen består af syv forældrerepræsentanter, to medarbejderrepræsentanter og to elevrepræsentanter, der alle har stemmeret.

    Skolens leder og ledelsesrepræsentant fra FFO deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

    Skolebestyrelsen arbejder i overensstemmelse med Folkeskolelovens bestemmelser samt indenfor de mål og rammer, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægterne.

    Skolebestyrelsens væsentligste opgaver er at fastsætte overordnede principper for skolens drift, herunder ordensregler og værdiregelsæt, samt at føre tilsyn med skolens drift.

    Den daglige drift af skolen udøves af skoleledelsen.

    1. Skolebestyrelsen bruger forskudte valgperioder, så der hvert andet år vælges hhv. tre og fire nye forældremedlemmer til bestyrelsen. De valgte medlemmer sidder i fire år og sikrer derved kontinuitet. Ved valg efter kommunalbestyrelsesvalg vælges fire nye medlemmer, ved forskudte valg vælges tre nye medlemmer.
      Skolebestyrelsen konstituerer sig efter hvert valg og fordeler bestyrelsens opgaver imellem sig.

    2. Suppleanterne til bestyrelsen kan deltage på møderne uden stemmeret.
      Formålet med suppleanternes deltagelse er at sikre kontinuitet ved ordinære medlemmers fravær. Hvis et ordinært bestyrelsesmedlem ikke deltager på mødet, indtræder 1. suppleanten officielt i bestyrelsen på det møde og har stemmeret.

    3. Skolebestyrelsen laver en plan for årets møder. Der afholdes ca. otte ordinære bestyrelsesmøder i løbet af skoleåret. Det tilstræbes, at møderne holdes på forskellige ugedage.

    4. Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Deltagerne på skolebestyrelsesmøderne har tavshedspligt.

    5. Forpersonen og skolelederen udsender dagsorden senest syv dage før bestyrelsesmødet. Ønsker bestyrelsesmedlemmer punkter på dagsordenen, sendes ønsker til forpersonen ti dage før bestyrelsesmødet.

    6. Referater fra de åbne punkter på bestyrelsesmøderne offentliggøres på skolens hjemmeside. Referater udsendes ca. 14 dage efter bestyrelsesmødet.

    7. I presserende sager, hvor hele bestyrelsen ikke kan involveres, handler forperson og næstforperson i fællesskab på bestyrelsens vegne. Sagerne fremlægges på det førstkommende bestyrelsesmøde.
      I presserende sager kan forperson, næstforperson og skole i samarbejde bede bestyrelsesmedlemmerne om skriftlig tilkendegivelse af et bestemt spørgsmål.
      Skrivelser fra skolebestyrelsen til aviser og lignende skal forelægges den samlede bestyrelse inden fremsendelse, medmindre andet mandat gives til navngivne personer.

    8. Skolebestyrelsen kan nedsætte udvalg til behandling af specifikke emner. Udvalgene kan diskutere og forberede disse emner til fremlæggelse for skolebestyrelsen. Udvalgene har ikke beslutningskompetence.

    9. Repræsentanter fra skolebestyrelsen deltager på forældremøder både i det almene og i gruppeordningen, og i et årligt forældremøde der planlægges af skolebestyrelsen og årsberetningen aflægges.

    10. Forperson/næstforperson repræsenterer bestyrelsen ved samrådsudvalgsmøderne.

    Link til folkeskoleloven

     

  • Ordensregler på Stavnsholtskolen

    Generel adfærd

    • Være mod andre, som du gerne vil have at andre er mod dig
    • Behandle skolens og andres ting ordentligt
    • Deltage aktivt og positivt i arbejde på skolen
    • Give en hånd med, hvor det er nødvendigt
    • Udvise tolerance og accept af andres forskellighed
    • Vise hensyn til andre og undgå voldsom og støjende adfærd
    • Rydde op efter dig selv og gøre dit til at der er ryddet op på skolen
    • Der må ikke bruges nikotinprodukter eller indtages energidrikke i skoletiden

    Digital adfærd

    • Bruge IT efter de regler, der gælder. Se i øvrigt retningslinjer vedr. dette
    • Bruge mobiltelefon og tablet efter de regler, der gælder. Se i øvrigt retningslinjer vedr. dette
    • Når du færdes på internettet og sociale medier, skal du skrive i en pæn tone og lade være med at bruge skældsord og bandeord og lade være med at dele indhold, der sårer eller udstiller andre
    • Mobil og tablet må kun bruges til at fotografere, filme eller optage lyd med, hvis det er aftalt med din lærer og den eller de personer, der filmes. Det, der optages, må kun bruges i skolearbejdet

    Udendørs adfærd

    • Boldspil hører til udendørs
    • Kun kaste med sne i anviste områder
    • Blive på skolens område hele skoledagen, medmindre du har fået tilladelse til at forlade skolen
    • Det er tilladt at forlade skolens område i pauserne fra 8.-9. klasse
    • Anvende cykelhjelm, når der er arrangeret cykelture med skolen
  • Principper for skole-hjem-samarbejde

    Samarbejdet foregår i overensstemmelse med skolens værdier
    (Fællesskab, Glæde, Anerkendelse, Nysgerrighed og Dannelse).

    For at kunne indgå i dette samarbejde er det vigtigt, at forældre har mulighed for at følge med i, hvad der sker på skolen.

    Forældre og skole skal samarbejde om den enkelte elevs og klassens:

    • trivsel og udvikling af sociale kompetencer
    • tilegnelse af faglige kundskaber og færdigheder
    • tilegnelse af arbejdsmetoder og udvikling af hensigtsmæssige arbejdsvaner

    Forældremøder

    Skolens personale arrangerer hvert år et forældremøde for årgangen og skolebestyrelsen arrangerer et forældremøde for alle forældre.

    Skolehjemsamtaler

    Der afholdes hvert år et passende antal skolehjemsamtaler, der giver forældrene en god mulighed for at følge med i deres barns udvikling.

  • Mobilpolitik på Stavnsholtskolen

    Stavnsholtskolen er en mobilfri skole

    Stavnsholtskolen er en skole for alle børn. En skole som arbejder bevidst og tydeligt ud fra værdierne fællesskab, glæde, anerkendelse, nysgerrighed og dannelse. En skole hvor vi tager et fælles ansvar for hinanden og for skolen.

    Vi ønsker at skabe en skolehverdag med ro, nærvær og gode fællesskaber. Derfor er Stavnsholtskolen en mobilfri skole og FFO, fordi det giver bedre forudsætninger for deltagelse, læring, trivsel og sociale relationer for alle børn.

    Mobilfri skole – hvad betyder det?

    • Hele skoledagen er mobilfri for alle elever på Stavnsholtskolen.
    • Det gælder både indendørs og udendørs – og også før og efter skoletid.
    • Mobilpolitikken gælder elevernes egne mobiltelefoner, smartwatches, tablets m.m.
    • Vi beder forældre og besøgende om at være gode rollemodeller, vise hensyn og undgå brug af mobiltelefoner på skolens område.

    Hvordan foregår det i praksis?

    • Hvis elever medbringer mobiltelefon på skolen, afleveres den ved ankomst til skolen efter underviserens anvisninger.
    • Mobiler opbevares i mobilhoteller i de større klasser.
    • Hvis elever medbringer mobiltelefon, er det på eget ansvar.
    • Elever med særlige behov kan efter aftale med skolelederen beholde mobiltelefonen under skoledagen. Skolelederen udleverer et særligt kort, som viser, at eleven har fået tilladelse.
    • Forældre der får behov for at få kontakt til deres barn i løbet af skoledagen, kan ringe til skolen på tlf: 7216 5350 ligesom elever naturligvis har mulighed for at låne telefonen på kontoret.

    Mobiler i undervisningen

    • Det indgår i skolens opgave at undervise elever i ansvarlig og kritisk brug af teknologi, digitale værktøjer og sociale medier
    • Hvis mobilen skal bruges fagligt, udleveres den midlertidigt efter underviserens anvisninger.

    Opfølgning og tilsyn

    • Skolebestyrelsen har ansvar for at føre tilsyn med mobilpolitikken.


    Tak fordi I hjælper med at skabe en god og fokuseret skoledag for alle elever på Stavnsholtskolen!

  • Principper for trivsel

    På Stavnsholtskolen har vi vedtaget fem grundlæggende værdier, som vi tager udgangspunkt i – også når det kommer til trivsel.

    Vores værdier er Fællesskab, Glæde, Anerkendelse, Nysgerrighed og Dannelse. Det er værdier som ligger til grund for alle elever, ansatte og forældre.

    Vi favner bredt og ved, at alle har brug for at indgå i et fællesskab, da det skaber både faglig og social trivsel. Vores forudsætninger er, at alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger.

    Stavnsholtskolen sætter rammerne, så alle får mulighed for at bruge deres faglighed til at tænke kreativt, innovativt og på tværs af faggrænser.

    Vi lærer eleverne at håndtere og respektere forskellighed. Undervisningen sker på mange forskellige måder, som tager udgangspunkt i og udvikler elevernes faglige og sociale styrker og svagheder.

    • Vi taler pænt til og om hinanden
    • Vi passer på hinanden og vores skole
    • Vi indgår i en åben dialog, hvis der opstår problemer
    • Alle skolens parter skal føle sig værdsatte
    • Alle elever og forældre har lyst til og mulighed for at deltage i skolens fællesarrangementer og aktiviteter
    • Vi bestræber os på, at alle elever bliver repræsenteret i elevråd, skolebestyrelse og andre steder, hvor elever, forældre og skole diskuterer skolens hverdag og udvikling
    • Skolen og forældrene samarbejder om udviklingen af det enkelte barns selvtillid og selvværd og dermed muligheden for at udvikle sig og indgå i sociale og faglige relationer
    • Alle samarbejder om det sociale liv i klasserne
    • Alle børn og voksne føler sig respekteret og som en del af fællesskabet
    • Alle føler sig trykke på skolen
    • Vi sætter fokus på at videregive klassers og elevers ”historie” ved de overgange, elever oplever i forbindelse med afdelings- og lærerskift
    • Vi skaber og opretholder traditioner, der er identitetsskabende og skaber sammenhold
  • Principper for undervisningens organisering

    Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elevs bedst mulige læring og trivsel samt fremme skolens værdier
    (Fællesskab, Glæde, Anerkendelse, Nysgerrighed og Dannelse).

    Holddannelse

    • Skolen tilstræber at bruge holddannelse, når det kan fremme undervisningsdifferentiering, elevernes motivation og fællesskabet på skolen
    • Skolen tilstræber at bruge holddannelse til særlige faglige udviklingsforløb for alle elever
    • Skole tilstræber at evaluere holddannelsen løbende

    Elevernes undervisningstimetal

    • Skolen har til opgave at sikre, at undervisningstiden overholder folkeskolelovens fastlagte undervisningstal

    Skoledagens længde

    • Skolen tilrettelægger så vidt muligt elevernes skoledage, så undervisningen er sammenhængende og jævnt fordelt over ugen
    • I forbindelse med valgfag i ungemiljøet kan skoledagens længde forlænges for at kunne
      tilbyde særlige typer af valgfag

    Valgfag i udskolingen

    • Skolen tilstræber, at udbuddet af valgfag er alsidigt og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt
    • Skolen tilstræber, at samarbejde med fx foreningsliv, ungdomsskoler og øvrige folkeskoler om udbuddet af valgfag
    • Skolen tilstræber at tage eleverne med på råd, når skolens udbud af valgfag bestemmes

    Supplerende undervisning og specialundervisning

    • Skolen samarbejder med forældre og elev om tilrettelæggelse af den supplerende undervisning og specialundervisning

    Skolen har den nødvendige specialpædagogiske kompetence i personalegruppen til at specialundervisning kan gives på skolen til de elever, der fortsat er knyttet til en almindelig klasse.

  • Principper for ændring af klassesammensætning

    I tilfælde af ændring i klassesammensætningen, som gennemføres midt i skoleforløbet, skal det ske ud fra følgende principper:

    • at hensynet til helheden prioriteres, så forudsætninger for trivsel og læring står centralt og derved sikrer en personlig, social og faglig balance
    • forældrene bliver inddraget så tidligt som muligt i klassedannelsen
    • at der tages hensyn til elevers forskellighed og elever med særlige behov
    • at en ligelig klassekvotient og diversitet tilstræbes
    • at der tages højde for elevrelationer i nuværende klasse og på tværs af årgangen
    • udgangspunktet er, at de eksisterende klasser opløses, og der dannes nye klasser, hver bestående af elever fra alle de oprindelige klasser
    • det er skolens beslutning at lave den endelige klassedannelse
Del: