FFO (Furesø Fritids Ordning) på Stavnsholtskolen er en integreret del af en sammenhængende skoledag, hvor eleverne oplever en helhed i dagligdagen. Der er et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere, som understøtter denne helhedstænkning. Det betyder, at der er pædagoger med i planlægning, gennemførelse og evaluering af elevernes læring. På Raketten har vi et særligt fokus på en god og tryg skolestart.
Raketten har ligeledes et udvidet samarbejde med børnehaverne i lokalområdet gennem hele året.
Raketten er Stavnsholtskolens tilbud for 0.-3. klasses elever.
FFOen har særligt fokus på værkstedstilbud, bevægelse, trivsel og kammeratskaber. 3. klasses elever lærer ansvar under frihed for at blive klar til at gå i klub.
Stavnsholtskolens FFO vægter et godt og varieret tilbud om eftermiddagen, hvor eleverne udfordres motorisk, kreativt og socialt. FFOen benytter sig i høj grad af de attraktive omgivelser i deres planlægning.

Stavnsholt FFO - et aktivt, lærende, udviklende og legende fritidsliv

Stavnsholt FFO, Raketten har 3 afdelinger. En for 0 klasser (Den lille afdeling). En for 1-2. klasser (Den store afdeling). En for 3 klasser (Pavillonen).

  • Børn og bevægelse

    Leg og bevægelse er i fokus i hverdagen. Det er vigtigt for os, at der er masser af plads til selvstyrende leg samt voksenstyrede aktiviteter i og uden for huset.

    Stavnsholt FFO har en bred vifte af faciliteter og rekvisitter såsom egen multi/kunststofs bane, Farum Arena, mooncars, rulleskøjter, skateboards, levende stratego, sjippetov mm.

  • Brug af lokalområdet

    Vi tager ud i lokalområdet på små ture til søen, i skoven, skolelandbruget, kanoklubben, Farum bytorv, fodboldbanerne ved Arenaen samt besøg ved de andre FFO’er og fritidshjem i nærheden. 

    Vi har indkøbt 2 Christiania cykelvogne som flittigt bruges til småture ud i naturen. 

  • Børn og deres udvikling

    Vi vægter at alle børn oplever at være en del af et fællesskab ved at have venner og føle at man hører til.

    Vi arrangerer rollespil, laver trivselsprojekter, deltager i andelsforeningens aktiviteter (bl.a. daglejr) og meget mere.

    De voksne deltager aktivt i lege og aktiviteter med børnene.

  • Socialt

    En af vores primære opgaver er at lære børnene at danne venskaber og relationer. 

    Når man er mange mennesker sammen vil der kunne opstå konflikter, derfor lærer vi også børnene at kunne forholde sig til og håndtere dem i hverdagen.

    Hver uge holder vi børnemøder, her har børnene mulighed for at præge institutionen, komme med egne ideer og forslag til aktiviteter og indkøb af legetøj.

    Ofte slutter vi dagen med et teselskab, hvor vi taler om de ting der rør sig blandt børnene og alverdens problemstillinger ser dagens lys.

     

  • Personligt

    Det er vigtig for os at alle børn føler sig set og hørt hver dag.
    Vi planlægger aktiviteter som tilgodeser og udvikler alle børn. 

     

  • Inklusion

    Vi arbejder målrettet på, at det enkelte barn føler sig inkluderet i fællesskabet. Vi skaber små lege og læringsmiljøer, hvor børnene har mulighed for trække sig fra det store fællesskab.

  • Det gode fritidsliv

    Vi byder på en vifte af tilbud og muligheder hvor børnene kan forvalte deres egen tid ved at gå til og fra mellem voksenstyrede tilbud og egen leg.

Stavnsholt Udvalgt Indhold
Del: